Designlampe til bord – Sleeping Puff

Lækker lille designlampe til skrivebordet, vindueskarmen, hylden eller reolen.designlampe til bord

Sleeping Puff

…har fået sit navn fordi de overlappende fjederskåle minder om skæl på en drage. Denne designlampe kan derfor vække mindelser om en sammenrullet drage, der ligger og hviler sig – og derfra er der jo ikke langt til “Puff the magic dragon”.

Sleeping puff bordlampe: 1450 kr.

Bordlampe designlampe

Som med en del andre produkter fra Jeff Deleuran balancerer denne lampe også på grænsen imellem kunst og design.

Måden lampen er samlet på gør den en lille smule fleksibel, så den kan drejes, trykkes lidt sammen og vendes, som det passer en. Kugleformen er en god kontrast til det hårde metal, der i denne sammenhæng får et næsten skrøbeligt udtryk som et æg.

 

 Køb Sleeping Puff:

kontakt Jeff Deleuran, ring på +4528941196 eller skriv til jeff@jeffdeleuran.dk 

En bordlampe med en historie

“Sleeping Puff” er en hyggelig lille lampe, som tiltrækker opmærksomhed. Samtidig har den en historie bag sig. Den er nemlig skabt af skrot. Fjederskålene skulle egentlig bruges til renoverede bremser, men da de ikke kunne overholde sikkerhedskravene til brudstyrke, skulle de blot skrottes. Det ville kræve en masse energi at omsmelte dem til noget brugbart, så i stedet har de fået nyt liv som specialdesignet bordlampe.